Solstrålen

Solstrålen i Rødbyhavn ligger tæt på skovområde med stisystemer, som benyttes flittigt til gåture i naturen.

Der er busstoppested lige uden for huset, og børnehaven tager ofte bussen til Rødby for at komme i svømmehallen eller på besøg i SFO’en i Rødby Skole.

Solstrålen er en såkaldt ”satellitbørnehave” til Vandloppen i Rødby, og derfor mødes børnene fra de to børnehaver ofte og leger sammen.

Børn der leger med dyr i bondegård Foto

Leg og læring

I Solstrålen har børnene stor mulighed for bevægelse både inde og ude, hvor der er to store legepladser, som går hele vejen rundt om huset.

Solstrålen har stort fokus på leg og læring for alle børn, og vi arbejder konstant med at udvikle inspirerende lege- og læringsmiljøer.

Forudsigelighed, genkendelighed og rutiner i hverdagen er afgørende for børns læring og trivsel. Derfor har vi fokus på daglige rutiner, hvor alle børn kan deltage.

Gennem de mange venne-, lege- og læringsfællesskaber er det vigtigt for os, at vores børn opbygger en stærk relationskompetence som en del af hele deres dannelsesproces.

Madglæde og sund kost

Børnene i Solstrålen har madordning i børnehaven. Det er med til at styrke børnenes selvstændighed, og det give børnene mulighed for at smage meget forskellig slag mad.

Børnene deltager også i opgaverne, der er omkring det fælles måltid. De er med til at dække bordene, de får selv lov til at tage maden på tallerknerne, og børnene sammen med de voksne og spiser ved små borde.  

En sangglad institution

Solstrålen er en del af ”Sangglad institution”, hvor vi gennem sang og musik styrker fællesskaber. Sang og musik giver glæde og samhørighedsfølelse, og alle børn uanset alder kan deltage.

Samspil i Rødbyområdet

Solstrålen deltager i samarbejdet mellem Vandloppen og Rødby Skole, hvor der er fokus på at skabe kontinuitet og en rød tråd for børnene.

Der er flere traditioner mellem børnehaver og skole, bl.a. forældrearrangementer, åbent hus, sommerfest og besøg hos hinanden ved forskellige aktiviteter i årets løb.

Børn der synger og danser Foto

Kontakt

Solstrålen børnehave

​Kongeleddet 50, 4970 Rødby

Tlf.: 54 60 53 24

Mail: vandloppen@lolland.dk