Trekløverens vuggestue

I udkanten af Nakskov ligger en unik vuggestue med uanede udfoldelsesmuligheder.

Vores pædagogik er stærkt inspireret af Lollands skønne natur, hvor børnene sammen med de voksne kan gå på opdagelse. Inde har vi indrettet et inspirerende og lækkert miljø fyldt med gode legesteder til børnene.   

Trekløveren har både børnehave og vuggestue under samme tag, og huset ligger i udkanten af den nyetablerede vildmarksskov - blot 3 minutter fra Teglværksskoven.

Det giver mulighed for at forene naturens udfoldelsesmuligheder med indendørs læringsrum.

Lånt af Børnebakken - drenge der laver puslespil Foto

Gå-på-mod

I Trekløveren har vi opfundet ordet ’Nysgerrighedskompetence’. Vi ser det som vores opgave at fordre og bibeholde barnets naturlige gå-på-mod i forhold til livets udfordringer og motivationen til at lære, turde, afprøve, udforske og undre sig.

Vi tror på, at børn har de bedste forudsætninger for trivsel og læring, når de indgår i et anerkendende og inkluderende samspil og fællesskab, og når de mødes med positive forventninger fra omverdenen.

Leg, kreativitet og udfoldelse

Vi vægter leg, kreativitet og udfoldelse højt, og det søger vi hele tiden for at fremme via samspil mellem det fysiske rum og pædagogikken.

I kulminationen af begejstring og udfordring finder børnene det flow, som er forudsætningen for læring og trivsel. I åben-plan-pædagogik er børnenes initiativ og medbestemmelse motivationen for læring.

Friluftsrådets Grønne Flag

Trekløveren er anerkendt med Friluftsrådets Grønne Flag. Vi har fokus på udeliv, sproglig udvikling og den grundlæggende nysgerrighedskompetence, hvor al fremtidig lyst og motivation for læring i livet udspringer fra.

Samarbejde                                                                                                                         

Vi anerkender nødvendigheden af gode overgange mellem dagpleje-vuggestue-børnehave og skole. Vi ser et godt børneliv i perspektivet 0-18 år, og i samarbejde med forældre bidrager vi til de første meget vigtige år af barnets liv.

Lånt af Børnebakken - dreng der laver puslespil

Kontakt

Trekløverens vuggestue 

Velovænget 4, 4900 Nakskov

Tlf.: 54 95 32 86

Mail: Trekloeveren@lolland.dk